En uformel fest med plads til hygge, afslapning og god mad.
Der serveres en voldsomt lækker buffet (Forretter, Hovedretter og Desserter) fra klokken 17.30, samt natmad omkring klokken 01.00.
Ved festen er der ad libitum vand, øl, rød- og hvidvin fra 17.30 til 01.30, hvorefter de som stadig har gejst, kan hygge videre i pejsestuen, indtil energien slipper op.For at undgå hjemlige uroligheder – diskussionen om hvem der kører hjem eller hvem man kan tillade sig at ringe til kl. 3 om natten – har vi gjort muligheden for overnatning nem og bekvem.
Vi gør det ikke bare for jeres husfreds skyld, men også af egoistiske grunde og i sidste ende, for at vi alle kan slappe af og få en fantastisk fest, og et hyggeligt morgenmåltid sammen, inden vi atter skilles.
Vi har forhåndsreserveret hele badehotellet –
og der er frit valg, efter først til mølle.
Der er 4 forskellige værelsestyper og priser:
9 stk Fjordværelse (1.699kr)
Da vi virkelig, virkelig, virkelig ønsker at alle overnatter, har vi valgt at betale halvdelen af værelset, dette betyder at et dobbeltværelse starter ved 200kr/person og op til 425kr/person (ved 2 personer alt efter værelsestype), dette er naturligvis inkl. morgenmad. – vær OBS på tillæg ved behov enkeltværelser.
Se mere på www.tambohus.dk/om/vaerelser
Bemærk at Anneks værelserne er mindre, ældre og har “Københavner badeværelse”.
Aktuel status over værelser (opdateret 18 August 9.00)
09 stk Fjordværelse - 0 ledige
10 stk Skovværelse - 7 ledige
04 stk Kvistværelse - 1 ledige
06 stk Anneksværelse - 2 ledige
Tjek ind fra klokken 15.00 og tjek ud kl 11.00 søndag. Man kan naturligvis ankomme tidligere, hygge sig i det dejlige område, og få værelset når det er klar.
Bestil og betal værelse direkte gennem os (2876 5519), når I alligevel ringer og fortæller I naturligvis ikke vil gå glip af denne fantastiske aften!!
Skulle man besidde lysten (evner er ikke nødvendige i dette selskab) til at lave et indslag, er dette velkomment og bedes koordineret med Hr Toastmaster – Kære Brormand/Svoger Karsten Bostrøm (5054 4231)
S.U senest 1. September